Hvad hjælper klortabletter imod og hvad hjælper de ikke imod

 

 

 

 

 

Når du bruger dit spabad, så skal du også bruge nogle klortabletter. På de fleste anvisninger på klortabletter, både til indendørs- og udendørsspa, der står der faktisk at du skal putte klor i, før du bader.

Det er selvfølgelig for at forhindre, at der sker en opblomstring af bakterier, mens du sidder i vandet, som du kan komme i kontakt med og dermed blive syg af.

Hvis du har en indendørs- eller udendørsspa, som er hjemme ved dig selv privat, hvor det kun er dig selv der bruger det, så ved du hvordan det er blevet behandlet. Du ved, at du har renset din spa, du har sørget for filtre og det hele er renset.

Det er også meget vigtigt er at efter-disinficere. Når vi taler om mindre spa, så har vi nogle små klortabletter, som er en slags brusetablet. Her bruger man typisk en tablet pr. person, der har været i vandet. Tabletten slår bakterierne ihjel i vandet, og dermed er der ikke bakterievækst i rørsystemet, til næste gang man skal bade.

I de lidt større spabade, som udendørsspa og spabade, hvor der står vand i hele tiden, der skal du jævnligt tilføre klor eller et andet produkt, som slår bakterierne ihjel. Og her er det også en god ide, at gøre det løbende, så du ikke får en vækst af bakterier i vandet.

Så generelt set, hvis du har en indendørsspa/jacuzzi, så har de forskellige spabade også forskellige, automatiske rensesystemer. Og mange af de her automatiske rensesystemer, kører med en flydende rensevæske som ikke er af klor, og det er også et rigtig godt produkt at bruge. Men af og til er man er bare stadigvæk nødt til at bruge klor.

Og det er man nødt til, da det eneste der slår alle bakterier ihjel, det er klor. Så hvis du har et spabad, der har automatisk rensesystem, eksempelvis en jacuzzi med dis-system, eller en Royal Spa med evac-system, så brug systemet hver gang du har badet. Men 1-2 gange om året bør du stadigvæk bruge en klortablet, eller flydende klor til at rense dit spabad, så du er sikker på, at der ikke er bakterier i rørsystemet.